Studenterne springer ud

Åh gru, hvor tiden går. I år er det 25 år siden, jeg blev student. Jeg husker tydeligt, hvordan vi stod til dimissionen og kikkede op på de bageste rækker i salen, hvor de særligt indbudte 25-års jubilarer sad. Vi talte om, at en dag blev det os, der sad der - om MAAAANGE år.

Nu er de mange år gået, men vi sidder ikke særligt indbudt på bageste række, for vores skole findes ikke mere. Det er egentlig ret trist.

Men de aller nyeste studenter er lige udklækket og en af dem er vores nabos datter. Det blev fejret med denne kage, som er en orange/chokoladekage med appelsinsirup og mocca/chokoladeganache. Tillykke til Ida!

Nyttedyr

Jeg går ind for biologisk bekæmpelse. Mød min skvalderkålsdrage ...

Der er blomster i maden!

I dag har vi været til bryllup. Eller faktisk har vi været til genbryllup, for dagens brudepar blev sådan set allerede gift for 9 år siden, men i dag sagde de begge af hjertet ja til at fortsætte dansen sammen i Livets store spiral. Det var smukt og til tider også vådt (partytelte er en fantastisk opfindelse) og så var der en masse god mad på sammenskudsbuffeten. Vores bidrag hertil - gulerodssalat og hummus  -  var inspireret af sommer, blomstrende kærlighed og parrets begejstring for chili og krydderurter.

Gulerodssalaten er grundlæggende min svigermors opskrift, men jeg har givet den mit eget tvist med chili, krydderurter og spiselige blomster. Det ville hun virkelig aldrig have budt min salig svigerfar ...

Blomstrende gulerodssalat

- 1 kg gulerødder, kogte og i skiver
- 1 fed hvidløg i tynde skiver
- 1 dl hakkede krydderurter (jeg brugte persille, mynte, oregano, purløg    og basilikum)
- saft af ½ citron
- ½ dl. olivenolie
- 1 rød chili i skiver
- ramsløgssalt og peber
- 1 håndfuld spiselige blomster, her er brugt hornviol og hjulkrone

Bland de varme gulerødder med citronsaft, olivenolie, chili, hvidløg, salt og peber og lad det trække i køleskabet - gerne til næste dag. Inden servering blandes krydderurterne i og blomsterne drysses over.

Hummus

Nu bliver det svært, for det her er noget jeg laver ofte og helt og holdent på rygraden, men min hummus består sådan ca. af dette:

- 1 dåse kikærter, vandet hældes fra
- 1 stor spsk. skefuld tahina (sesampasta fra Urtekram)
- citronsaft efter smag
- 1 dl. olivenolie
- 1 dl. vand
- ½ tsk. paprika
- 1 tsk. spidskommen
- 1 fed hvidløg
- salt og peber

Det hele hældes i en blender og hvis det ikke kører rundt, hældes ekstra vand og olivenolie i til der opnås en tyktflydende og ensartet hummus. Server med godt brød eller som dip til rå grøntsager.

Posedame

I dag tager jeg to poser med på stranden. En til hundelort og en til hybenroser. Jeg har nemlig tænkt mig at lave gelé. Af roserne.

Retfærdigvis bør jeg nok nævne, at jeg også tager hunden med. Ellers kunne behovet for pose nr. 1 godt gå hen og få en ret grim drejning.

Et smalt nederlag, et udeblevent skybrud og en medalje senere

Nu sidder vi lige og puster. Regnguderne var nådige i Glumsø, drengene spillede deres hidtil bedste kamp - for første gang som et sandt hold. Og de tog nederlaget på 3-2 med oprejst pande.

Og jeg skal love for, at der var oprejst pande, da vi kom hjem. Mellembarnet var nemlig blevet nr. 8 ved klubmesterskaberne i unicykelklubben og udstyret med medalje, selv om hun kun har hjulet rundt i omkring 1½ måned. Så kan regnen da bare komme an!

Forventningens Glumsø

DMI har varslet skybrud i aften. Og med lidt held rammer det Glumsø, netop som yngstebarnet løber på banen for at forsvare Faxe Ladepladses (hedder det virkelig det?) fodboldmæssige ære. Jamen jeg glæder mig - det gør jeg da. Og jeg vil næsten ikke tænke misundeligt på Gil, der trak mellembarnets afslutningsfest i unicykelklubben. Indendørs, naturligvis.

På jagt efter månen

Hunden og jeg er lige kommet hjem efter en aftentissetur på stranden. Hundens, altså. Og her var det så, at vi skulle have været beriget med den meget omtalte blodrøde måneformørkelse. Men nogen må have glemt at fortælle månen, at dens fremtræden var ventet på aftenhimlen over Feddet. Vi var ellers en del, der ventede.

Nå, men på vejen hjem mødte vi både flagermus (potentielle bærere af rabies - i flyvende form!) og pindsvin. Efter en tur omkring Marens blog ved jeg nu, at de små svin er forsynet med intet mindre end 7000 pigge og jeg har nu en lidt bedre forståelse for den rædsel, der altid greb en af mine tidligere kollegaer, hver gang talen faldt på pindsvin. Rene dødsfælder, åbenbart, så kom ikke og sig, at der ikke sker noget her ude på landet. Bare ikke altid lige det, man regner med ...

Netfamilieforøgelse

Jeg er blevet tante til et perfekt lille drengebarn med rødt hår og lyse øjenvipper. Det er stort! Meget større end jeg havde regnet med. Og så er jeg endda kun Internettante!

Forhistorien er, at jeg i ca. 2003 oprettede en profil på debatforumet Jubii. Ret hurtigt fandt jeg virtuelt sammen med en gruppe mennesker, som jeg havde det rigtig sjovt med, på skrift. På et tidspunkt oprettede nogle af netmenneskerne deres eget forum og jeg blev inviteret over på deres nye legeplads hvor vi fortsat havde det sjovt, men også delte mere ud af vores privatlivs sorger og glæder, end det er muligt/klogt på et så stort forum som Jubii. Jeg vil sige, at vi stod hinanden temmelig nær, i betragtning af, at det kun var få af os, der reelt havde mødt hinanden, men i kommunikationen over skærmen fandt vi noget næsten magisk.

For et års tid siden delte det "nye" forum sig igen i to. Der blev tomt og usjovt på nettet for en tid, men så en dag blev jeg fundet af det lille helt nye og meget hemmelige forum, der indeholdt nogle af mine bedste netmennesker.

Nu er et af netmenneskerne blevet mor for første gang og fordi vi alle har delt så store glæder, så dybe frustrationer og i særdeleshed så megen syg humor, så har denne fødsel ramt min hjertekule langt hårdere, end jeg havde forestillet mig muligt og jeg er stolt over at kunne kalde mig Internettante!

Viva Italia

Nu blogger jeg lidt i omvendt rækkefølge, for det følgende handler om weekendens kulinariske oplevelser, der via komfur, kogebøger og behørig insisteren fra ældstebarnet, gik til Italien.

Lørdag morgen startede med, at Sif meget bestemt sagde: Italien! Så slæbte vi en bunke kogebøger med det tema ud på terrassen og så skulle der vælges. Svært, for Italien som helhed smager bare godt. Men pasta er jo svær at komme uden om, så valget faldt på hjemmelavede ravioli med krydderurtefyld.

Hjemmelavet pasta er altid en fest og så er det en opgave, Gil har sat sig tungt på. Jeg mistænker, at det skyldes mulighed for at benytte gadgets, aka pastamaskinen. Faktisk er vi så glade for hjemmelavet pasta, at vi seriøst overvejer at installere en tørrestang i køkkenet. Til raviolierne var det dog nødvendigt at tage hele spisebordet i brug og her kommer opskriften på pastadejen, i form af et dejligt fyldestgørende link med fine anvisninger:

http://www.italy.dk/mad/pasta/ravioli_tortellini.htm

Når pastadejen er på plads, fyldes den med krydderurtefyldet.

Krydderurtefyld

- 200 g. ricotta eller hytteost
- 100 g. friskrevet parmesan
- 1 håndfuld frisk persille
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 1 håndfuld frisk oregano
- ½ tsk. tørret salvie (fordi vi ikke har salvie i krydderurtehaven - endnu)

Hak krydderurterne og bland halvdelen med ostene. Den anden halvdel af krydderurterne smides i 50 g. smeltet smør, der fungerer som sovs.

Fyld raviolierne, som anvist i linket og kom dem så i kogende vand et par minutter. Så tages de op, drypper af og overhældes med sovsen og 50 g. smuldret fetaost. Indrømmet, ikke specielt italiensk, men den salte ost fungerer fantastisk sammen med krydderurterne. Ecco ravioli!

Pandekagebager

Mellembarnet bestemte menuen og gik selv i køkkenet. De blev gode!

Yndlingsrosen blomstrer

Og det bliver den ved med, lige indtil frosten kommer i november. Denne sart rosa Clair Renaissance buskrose står lige uden for vores soveværelse, hvor de smukke, fyldte blomster fylder luften med den skønneste duft. Rendyrket aromaterapi, der gør mig glad hver dag.

Citronmåne? Are you kidding me???

I morgen fejrer 5.Xs vinterbørn fødselsdag for klassens sommerbørn og Ældstebarnet skal medbringe muffins. Citronmånemuffins, tak!

Første gang jeg så denne opskrift, listede jeg rundt om den i flere uger, før jeg overgav mig. Citronmåne, det er jo næsten så usselt, som det overhoved kan blive, kagewise. Denne version, der lokkede med indbydende, solgyldne billeder af tyktflydende, nykogt citronsirup og en næsten hypnotisk og ærlig talt foruroligende virkelighedstro illusion af duftende citrustræer, stammer fra en af mine absolutte yndlings kagebøger - "Sweet Secrets" af Carine Goren - som er Israels førende kagegudinde. Og tro mig, den gør den syntetiske, gule rædsel fra tanken så meget til skamme, at der ikke er nogen vej tilbage, når du først én gang har bagt din egen citronmåne, eller, i dette tilfælde, dine egne citronmånemuffins.

Jeg ved, at denne opskrift har udløst adskillige ægteskabstilbud og at den, siden jeg offentliggjorde den et andet og mere hemmeligt sted på Nettet, har bredt sig som en steppebrand i bibliotekarkredse i det nordlige Jylland, hvor folk efter sigende vrider sig på gulvet af fryd. Den oprindelige kage bages i 2 sandkageforme, men det gør jeg ikke. Jeg svarer ikke for følgerne, men her kommer opskriften:

Citronmåne (Extra Lemony Lemon Loaf)

-  185 g. blødt smør
-  400 g. sukker
-  3 æg
-  420 g. mel
-  1 spsk. bagepulver
-  ½ tsk. natron
-  ½ tsk. salt
-  2½ dl. kærnemælk
-  revet skal af 2 økologiske citroner
-  2 spsk. citronsaft

1. tænd ovnen på 180 grader
2. Pisk æg og sukker sammen til en cremet konsistens, bedst i mixer på mellemste trin. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk godt imellem hver gang.
3. Sigt mel, bagepulver, natron og salt sammen. Sæt mixeren på laveste trin og sigt blandingen i ad tre gange, skiftevis med kærnemælken. Bland godt for hver gang. Tilsæt citronsaft og skal og bland godt.
4. Hæld i en bagepapirsbeklædt form, ca. 25 cm dia. (forhøj siderne med bagepapir, kagen hæver meget),  eller i ca. 25 US-size muffinforme , der kun skal fyldes ½ op. Bag i ca. 55 - 60 min, til kagen føles fast og kan bestå "strikkepindsprøven". Muffins bager i ca. 30 min. Tag ud og afkøl i 10 min.

 Sirup:

-  1½ dl. friskpresset citronsaft
-  2 dl. sukker
-  4-5 tynde skiver økologisk citron

5. Bring citronsaft og sukker til kogning i en kasserolle. Tilsæt citronskiverne og kog i yderligere 1 min. Fjern fra varmen.
6. Tag kagen ud af formen, men lad bagepapiret på bunden sidde (muffins bliver i papirformene) og placer den på en kagerist. Læg bagepapir på bordet under, til at opsamle den overskydende sirup. Prik kagen med en tynd strikkepind, så optages siruppen bedre. Hæld den varme sirup langsomt over kagen, en skefuld ad gangen.
7. Afkøl og lad kagen samle sig i min. 1 time

Glasur:

- 2½ dl. flormelis røres sammen med
- 2 spsk. citronsaft og hældes ud over den afkølede kage.

Lad smagen af sommer brede sig!

Flan med forklaring

I går skrev jeg om flan, men det kan jeg jo ikke bare sådan gøre. Der må forklaring til. For hvad i Himlens navn er flan?

Jo, i al sin enkelthed er en flan faktisk bare en bagt budding i mørdej. Og er man buddingenthusiast - sådan en er jeg gift med - så er flan noget, der tænder julelysene i øjnene. Derfor kommer opskriften her, frit oversat fra original fransk recette:

Flan pâtissier traditionnel

Start med at lave en mørdej, denne opskrift passer til en standard springform:

- 300 g mel
- 150 g blødt, men ikke smeltet, smør
- ½ tsk. salt
- 3 spsk. sukker
- 8 cl lunken vand

Bland mel, salt og sukker og smuldr smørret ind i melet, til det ligner revet ost. Tilsæt vand lidt efter lidt til du har en fin kugle af dej, der slipper bord og fingre. Tricket er at arbejde så lidt med mørdejen som muligt, så bevarer den sin sprødhed meget bedre. Pak dejen ind i plastfolie og læg på køl hvis du har tid. Det kan sagtens lade sig gøre at rulle ud nu, beklæde den smurte springform og prikke bunden med en gaffel, men sig det endelig ikke til traditionalisterne, der kræver min. 4 timer på køl.

Når din mørdej, alt efter tid og temperament, er klar til fyldet, sættes ovnen på 200° og så er det tid til fyld.

Tærtefyld:

- 1 liter sødmælk
- 1 vaniljestang, flækket på langs
- 150 g. flormelis
-   90 g. Maizena
-  4 æg, pisket godt sammen

Kog mælken op med vaniljestangen. Sigt flormelis og Maizena sammen og pisk æggene i, til en lind masse uden klumper. Hæld massen i den kogende mælk og kog under omrøring i 2 min. til fyldet er tykt og cremet. Hæld over mørdejen og bag i ca. 40 - 45 min. til overfladen er smukt gylden. Afkøl til stuetemperatur - voila flan!

À la française, s'il Vous plait

Vi har fundet på en ny leg. Hver weekend vælger vi et nyt land og så laver vi mad! Vi startede i Frankrig, fordi jeg så tit har fortalt ungerne om min tid som au pair og nu var det tid til at smage på minderne ...

Søndagsfrokosten bestod af:

Croque Monsieurs, absolut hjemmegjorte i ovn og også kendt som Pariser toast
Tarte au poulet, tærte med grillet kylling, oliventapanade, løg, tomater og krydderurter
Ratatouille, traditionel sydfransk grøntsagsgryde med auberginer, squash, løg og tomater
Baguettes Parisienne, hjemmebagte flûtes, serveret med pâté, pølse, brie, cornichons og oliven
Salade verte
En kande rødvin til de voksne og limonade til ungerne
Og til dessert: Flan - kagen Gil har drømt om siden vores bryllupsrejse, der bl.a. gik til Paris.

Det gled da ned, det gjorde det ...

Vive la France!

OMG!!! Den fås i lilla

Jeg har lige set mit kæreste eje i et helt nyt og smukkere lys - LILLA!

Med "mit kæreste eje" mener jeg min helt uundværlige Kitchen Aid. Jeg er så glad for den, at hvis jeg ikke havde Gil, ville jeg sove med den om natten. Seriøst. Den kan alt. Nå ja, måske ikke ligefrem ALT, eller også har jeg bare ikke fået indkøbt det attachment endnu ...

Min model har efterhånden en 6-7 år på bagen og fremstår derfor i klassisk sur-fløde-farvet. Men intet er for godt til den man elsker, så måske skulle jeg tage den kærligt under armen, for at bære den ned til den lokale autopimper og sige: "lilla, tak! Og har du metallak?"

Spaghetti a la ... medister

Jeg har aldrig båret rundt på den helt store kærlighed til medisterpølse, men mine børn elsker det og forleden så jeg Jamie Oliver udføre et trick med medister, som jeg besluttede at afprøve. For, når Jamie kan - oven i købet i den bedste sendetid - så kan jeg også.

Tricket er, at man tager en medisterpølse og klemmer indholdet ud i små klumper af kødbollestørrelse (ja, det er med vilje, at dette indlæg ikke er illustreret). Dem smider man på en varm pande, hvor de steges med lidt olivenolie. Trylle, trylle: kødboller. Det lyder som en falliterklæring, men det er det ikke. Især ikke på fodboldtræningsaftener, hvor det bare skal gå stærkt med det der mad. Og slet ikke, hvis de serveres med god spaghetti og følgende tomatsovs af egen avl:

Tomatsovs
1 spsk. olivenolie
1 løg, finthakket
1 fed hvidløg, knust
1 dl. rødvin
1 dåse hakkede, flåede tomater
en god håndfuld persille, hakket
½ tsk. tørret timian
revet skal af en økologisk/ikke overfladebehandlet citron
1 grøntsagsbouillonterning
1 dl. vand
1 spsk. Heinz ketchup
2 tsk. sukker
chili og peber efter smag
+ 1 håndfuld frisk basilikum i sidste øjeblik

Løg og hvidløg steges bløde og gyldne i olien, rødvin tilsættes og koger af et øjeblik. Tilsæt øvrige ingredienser og kog i 15 minutter. Jeg har kræsne børn, der ikke bryder sig om "klumper" i tomatsovsen, så her i huset ryger den lige en tur i blenderen, sammen med den friske basilikum.

Server med friskrevet parmesan til lyden af "ÅRHHH Mor, det smager HIMMELSK!"

Racehund?

Når jeg går tur med Komfurhunden, bliver jeg tit spurgt, hvilken race han er og så plejer jeg at sige, at han er en græsk gadehund - for det er han. Han blev fundet på gaden, på den græske ø Ios og han var en lille og meget forsømt hvalp, der mest bestod af snavs, lopper og tæger.



Han kom til os med fly fra Athen, i en ydmyg kattetransportkasse, med hjælp fra organisationen Græske Hunde

Han er en meget køn hund med ret specifikke karaktertræk, så jeg satte mig for at finde ud af, hvad hans ophav kunne være. Jeg fandt det! Han er uden tvivl en kretahund

Racen er ikke godkendt i Danmark, men i Tyskland avler de lystigt.

I dag er han ca. 3 år gammel og en formidabel andejager. Ikke fordi vi går på jagt, men det ved Hunden ikke ...

Han er også en fantastisk familiehund og vi har tit talt om, at det var lidt ærgerligt, at man ikke kunne få en hund med det samme temperament, når han en dag ikke er her mere. Men det kan man så heldigvis godt alligevel. Vi skal bare opgradere fra gadehund til racehund.