På jagt efter månen

Hunden og jeg er lige kommet hjem efter en aftentissetur på stranden. Hundens, altså. Og her var det så, at vi skulle have været beriget med den meget omtalte blodrøde måneformørkelse. Men nogen må have glemt at fortælle månen, at dens fremtræden var ventet på aftenhimlen over Feddet. Vi var ellers en del, der ventede.

Nå, men på vejen hjem mødte vi både flagermus (potentielle bærere af rabies - i flyvende form!) og pindsvin. Efter en tur omkring Marens blog ved jeg nu, at de små svin er forsynet med intet mindre end 7000 pigge og jeg har nu en lidt bedre forståelse for den rædsel, der altid greb en af mine tidligere kollegaer, hver gang talen faldt på pindsvin. Rene dødsfælder, åbenbart, så kom ikke og sig, at der ikke sker noget her ude på landet. Bare ikke altid lige det, man regner med ...

Racehund?

Når jeg går tur med Komfurhunden, bliver jeg tit spurgt, hvilken race han er og så plejer jeg at sige, at han er en græsk gadehund - for det er han. Han blev fundet på gaden, på den græske ø Ios og han var en lille og meget forsømt hvalp, der mest bestod af snavs, lopper og tæger.



Han kom til os med fly fra Athen, i en ydmyg kattetransportkasse, med hjælp fra organisationen Græske Hunde

Han er en meget køn hund med ret specifikke karaktertræk, så jeg satte mig for at finde ud af, hvad hans ophav kunne være. Jeg fandt det! Han er uden tvivl en kretahund

Racen er ikke godkendt i Danmark, men i Tyskland avler de lystigt.

I dag er han ca. 3 år gammel og en formidabel andejager. Ikke fordi vi går på jagt, men det ved Hunden ikke ...

Han er også en fantastisk familiehund og vi har tit talt om, at det var lidt ærgerligt, at man ikke kunne få en hund med det samme temperament, når han en dag ikke er her mere. Men det kan man så heldigvis godt alligevel. Vi skal bare opgradere fra gadehund til racehund.